Hvor langt kan du køre på en opladning? Det er et af de spørgsmål, vi oftest får i butikken, og det ærlige svar er: det afhænger. Med Bosch' officielle rækkeviddeberegner herunder kan du selv indtaste dine forhold og få et realistisk estimat for din elcykel med Bosch-system.
Rækkevidden påvirkes af langt mere end batteriets størrelse. Assistniveau (Eco, Tour, Sport eller Turbo), terræn, vind, din egen vægt og last, dæktryk og temperatur spiller alle ind. En 500 Wh-batteri kan give over 100 km i Eco på fladt terræn og under 40 km i Turbo op ad bakke i kulde. Derfor giver beregneren et langt bedre billede end et enkelt tal på et datablad.
Vælg dit motorsystem, batteri og kørebetingelser i beregneren. Er du i tvivl om, hvilken kombination der passer til din hverdag, er du velkommen til at kigge forbi os på Oslo Plads i København, hvor vi som certificeret Bosch eBike Service Center kan rådgive dig og lade dig prøve cyklerne.